Bygningen
Andelsboligforeningen er en privat andelsboligforening. Bygningen er opført på en yderst centralt og velbeliggende grund på Sct. Nicolai Gade. Sct. Nicolai Gaarden ligger med en afstand på ca. 100 m til gågade, kirke, supermarked og i umiddelbar gå afstand til grønne rekreative områder og sportsfaciliteter.
Sct. Nicolai Gaarden er opført som en meget spændende kvalitetsbyggeri i 3 sammenkædede bygninger i op til 3 etager,hvortil kommer aflåselige cykel- og depotrum, samt parkeringskælder, hvor det er muligt at leje parkeringspladser. Fra kælderen er der direkte forbindelse til elevator til samtlige etager og altangange, hvilket giver let adgang til lejlighederne. Der er anlagt en dejlig gårdhave midt i byggeriet, med græs og springvand samt solterrasse.
